Da Superman for en kort stund var dansk

Fra Interpresses arkiver (1990)

Superman er ved at være en ældre herre. Også selvom han jo reelt ikke ældes. Da Jerry Siegel og Joe Shusters superman figur fyldte 50 år i 1988, tilbød DC en række forlag verden over rettighederne til at skabe en unik og lokal Superman. Idéen var, at Supermans 50 år skulle fejres på en måde, så Superman blev fejret som “en af vores egne”.

Superman to the rescue, advokaten Wyatt er i knibe (p. 7)

Herhjemme var det Henning Kure fra Interpresse, der greb bolden. På sagen fik Kure sat Niels Søndergaard (erfaren tegneserieoversætter) og Teddy Kristiansen (tegner og senere tegner på flere amerikanske DC udgivelser). Og resultatet kom i 1990: Superman og Fredsbomben. 

Superman og Wyatt ankommer til København (p. 12)

Det lå næsten til højrebenet. 1980erne var en verden, hvor freden mellem Øst og Vest for alvor tog form. I 1987 ramte den sidste Superman film “Superman IV: The Quest for Peace biograferne. Det var den navnkundige Christopher Reeve, der nok en gang havde tage emblem og kappe på, for at forsvare jorden netop mod atombomber. Flmen var … ikke særligt god. Og der er ingen forbindelse mellem filmen og Kristiansen og Søndergaard ukendte mesterværk. Selvfølgelig ud over det det overfladiske sammenfald mellem ordene “fred” og “bomber”.

Wyatt forklarer Superman om Fredsbomben (p. 9)

Verden har brug for fred, og advokaten Theodore P. Wyatt (i corporate Men in Black uniform) rejser rundt i verden for at promovere en genial opfindelse fra LEXCORP: En bombe, der accelererer halveringstiden på alle radioaktive stoffer, og gør dermed bomberne ufarlige. Superman bliver naturligvis lidt mistænksom, da det er hans ærkefjende, der står bag om den velgørende handling.

En robot med motorsav angriber Den Lille Havfrue, en dansk superhelt (p. 16)

Supermans mistanke bliver snart bekræftet. Et par robotter (en udstyret med kryptonit-kugler) dukker op, og giver Superman kamp til stregen. Midt i det hele afslører Superman journalisten Dahl i at være KGB-spion, og så er det jo bare at lægge brikkerne sammen. Hvorfor er KGB-interesseret i Fredsbomben, hvis både Øst og Vesten tørster efter fred?

Norske Isblomst giver Superman blå mærker og skrammer (p. 23)

Turen går til Oslo, og her får Superman sig en slem overraskelse. Ud af det blå bliver kryptonianeren angrebet af en amazone, der på godt dansk giver Superman tørre tæsk. Det hele viser sig at være en misforståelse. Den norske superhelt Isblomst troede, at Superman var den person, der var overfaldsmanden i København. Det bliver ikke til “kiss and make up”, selvom Isblomst gør et stort nummer ud af ikke at være jomfru! Men Superman har andre ting at se til.

Lex Luther afslører sig som den ondsindede bagmand for ærkefjenden (p. 42)

Superman lægger nu brikkerne sammen og konfronterer advokaten Wyatt: Du er ikke noget menneske, du er en robot! Og så bliv er der udvekslet øretæver igen. Men nu viser den sande bagmand sig: Luthor! For Luthor har hele tiden ønsket freden hen, hvor peberet gror. For Luther lever (også) af at lave atombomber til Sovjetunionen.

Den danske ordensmagt møder Superman(d) (p. 18)

Men det hele ender, som det skal. Og Teddy Kristiansens streg viser, at en dansk udgave af Superman både kan levere action med et smil på læben. Det er muligt, at Teddy Kristiansen var en smule inspireret af Frank Millers streg, men det er jo et helt andet univers!

Har du ikke læst “Superman og Fredbomben” er den absolut værd at grave frem hos Faraos Cigarer, eller via Den Blå Avis.