ComixCraft & Venner: Fra Sølvpil til nymfen Oman - en tegneseriefans memoirer

ComixCraft er mødested for passionerede læsere, fans og skabere af comix. Jeg bruger betegnelsen "comix", fordi det både handler om tegneserier, grafiske romaner og de nye digitale formater som digital comics og motion comics.

Denne udgave af ComixCraft & Venner kommer fra Kristian Møller Andersen. Kristian er til daglig rektor for Folkeuniversitetet i Aalborg. Kristian arbejder med at få forskning ud til folket, men han har siden vores første møde sidst i 90erne fortalt om sin passion for tegneserier. Der var mange, men ikke mindst René Goscinny og Jean Tabary's Iznogood (1972 - ). En stor ComixCraft tak til Kristian (kma@stofanet.dk) for at dele sine oplevelser med en rigtig anti-helt.

Iznogood, første danske album 

(Lademann, 1972)

Jeg har altid, okay så'n lidt fra og til, været tegneseriefan. Tilbage i min barndom havde jeg en onkel, der var ejer af en kiosk i Skælskør, og her fik jeg på ferierne hos ham, min farmor og farfar, tygget mig igennem det store udvalg af tegneserier, hver gang jeg var der. Så forskellige serier som Batman, Superman, Dæmonen, Linda & Valentin, GRU, Lucky Luke og Blueberry var på menuen, men favoritterne dengang var helt klart Fantomet og Sølvpil.

Serien Sølvpil om kiowa-indianeren af samme navn og hans buddy Falk samlede jeg på i mange år. At jeg fik det gratis tilsendt hver uge af min søde farmor gjorde jo også sit til, at samlingen bare blev større og større.

Første danske hæfte med kiowa-høvdingen

(Allers forlag, 1970)

Store tegneserier i den periode var også Hergés Tintin, som jeg og min bror havde snart sagt hele serien af. Min absolutte favorit i den serie var 'Tintin i Tibet', hvor Tintin i sin søgen efter vennen Chang bl.a. kommer forbi en række buddhistiske munke og ikke mindst Yetien, 'Den afskyelige snemand', som viste sig at være ganske uskadelig. Også albums som 'Rackham den Rødes skat' og 'Tintin i Soltemplet' står mejslet i hukommelsen. Helt igennem fantastiske tegneseriealbums. Og selvfølgelig, fristes man til at sige, har Asterix og hans gæve gallere også fyldt noget. Perlerækken af skæve typer som Trubadurix, Majestix, Obelix, Miraculix, Hørmefix m.fl. fyldte også en hel del i mit tegneserieunivers.

Iznogood plotter mod Kaliffen

I den periode læste jeg også en del af den gode kalif Harun Al Raptusch oplevelser, hvor hovedpersonen var den onde, onde storvesir Iznogood, hvis hedeste drøm var at blive kalif i stedet for kaliffen. Jeg mener, at disse albums først kom som en del af Superserien, som dengang udkom med et utal af gode tegneserier. Ret mig hvis jeg tager fejl.

De sjove underfundige historier af Goscinny og Tabary, hvor sproget og de morsomme navne spiller en vigtig rolle har jeg grinet meget af gennem årene. Navne som Al Muliman, Scumbad Søfareren, nymfen Oman og selvfølgelig Iznogoood er da bare hylende morsomme! Den danske oversætter, som jeg ikke ved hvem er, har da haft en fest.

Iznogood og håndlangeren Al Muliman

Og af deciderede samlinger i reolen er de forskellige Iznogood-albums alt, hvad jeg har tilbage den dag idag. Joeee, jeg har da stadig forskellige tegneseriealbums i reolen, men af samlinger er der kun Iznogood tilbage. PS. Jeg mangler stadig Iznogood-album nr. 10, hvis du falder over det. Ellers er min samling komplet. Samlinger havde jeg ellers mange af op igennem 70'erne. For efter Sølvpil samlede jeg hardcore på DC's Batman og Marvels Edderkoppen (nutidens Spiderman). Særligt Neal Adams tegninger af Batman er noget, jeg husker. Bogcentralen (det senere Læsehesten) og Fortuna Film Trading (det tror jeg, forretningen hed) i Danmarksgade spillede her en vigtig rolle. Jeg og en af kammersjukkerne, der også samlede (primært på Superman), var omkring forretningerne flere gange ugentligt, hvis det var muligt, for at finde manglende numre til samlingerne. Edderkoppen nr. 1 fra omkring 1967 var et stort mål at finde. Jeg tror aldrig det lykkedes. Samlingerne blev der værnet om og bladene lå i fine plastlommer i afmålte stakke inde i skabet.

På et tidspunkt visnede interessen en anelse, og serierne blev vel solgt på Læsehesten (husker det ikke lige), og andre interesser kom til. Men nogle af de bedste albums blev gemt og senere igen suppleret, da nostalgien ramte mig oppe i årene. Idag får jeg nok mest luftet min indre drengerøv ift. barndommens tegneseriehelte igennem de mange film med diverse (super-)helte med Batman-filmene og Valerian (Linda & Valentin) blandt favoritterne.