Hans er gymnasieelev på sidst år. Hans går på Katedralskolen i Aalborg. Studenterhuen venter forud. Hans lever et ungt hektisk liv i en verden, hvor skoleskemaet måske ikke fylder ret meget. Hans elsker fester. Hans elsker sex i en non-binær verden. Men midt i rusen og beruselsen melder tilværelsens hårde realiteter sig. Men Hans lærer, at det er ikke let, men der er ingen vej udenom erfaringen med at føle skyld, og endelig få tilgivelse.
De danske tegneserieskabere Nico Ravn og Cecilie Ravn har på forlaget Cobolt fået udgivet “Nymfe”, der fortæller om Hans og hans kærlighed til den ældre Mason. Om relationen til knaldeveninden Katie. Om relationen til de to roomies Thomas og Sol. Og også om relationen til den lettere skuffede far, og den frodige og rummelige mor.
“Nymfe” beskrives som et “young adult” drama. Med et lille twist kunne den også beskrives med en noget ældre term: Sex, drugs ’n Rock ’n Roll. Hans repræsenterer måske ikke nogen “vild ungdom”, men det går stærkt for Hans. Og netop også for stærkt. For når lysten og libidoen hamrer derudad godt optanket med flere former for stimulanser, så kan virkeligheden ramle.
Hans vågner op i Aalborg (Cobolt, 2026)
Hans vil bare gerne være et godt menneske. Men alle hans relationer bliver udfordret. Måske mest fordi Hans er for utålmodig. Utålmodigt ventende på, at den ældre Mason skal svare på de kæreste sms’er, han sender ham. Utålmodig på at komme afsted til den næste fest, det næste skud sex. Men i sit polyamorøse regnbueliv begynder de moralske tømmermænd at melde sig.
På et tidspunkt tager Hans og sine to roomies på en lille miniferie hos Hans’ mor i Jylland. Der sker ikke så meget i den del af provinsen, men der er dog et åndhul dér i udkanten: Crazy Dazy. Her møder Hans Stine og Stines kæreste Mikkel. De fester, som man nu gør på Crazy Dazy. Men Hans synes, at der skal sparkes lidt mere gang i festen, så han fisker et par tabletter op af lommen. De fester videre.
Noget senere til en privat familiefest viser det sig, at Mikkel har taget en pille af den slags, som Hans introducerede til på Crazy Dazy turen. Men det var nogle dårlige piller. Forfærdelige piller. Mikkel bliver hasteindlagt på intensivafdelingen. Stine er opløst og hamrende vred: Du startede det, din idiot! Stine skubber Hans væk. Kort efter søger Hans trøst hos Mason, der også skubber ham væk: Jeg synes, du skal tænke lidt mere over, hvad det vil sige at være en god person!
Det hele ramler for Hans. Det går ikke godt med gymnasiedeltagelsen, og eksamenerne misser han. I ren desperation eller måske snarere dopethed lægger Hans an på sin rooomie Thomas. Det ender katastrofalt, og Hans står nu helt alene. Uden nogen studentereksamen. Uden Mason. Uden sine roomies. Og med en skuffet far i baggrunden. Men “Nymfe” ender ikke tragisk, måske snarere refleksivt.
“Nymfe” har nogle sekvenser, hvor Hans’ biologiske far optræder som en læremester. Faren Steen lærer Hans at lave bål og hvordan man jager og nedlægger et bytte. Disse sekvenser er holdt i en lidt løsere streg for at markere, at her er noget som er en erindring og som er af betydning for Hans’ livshistorie. Men præcist hvad, kræver en nærmere fortolkning, som læseren må tage stilling til.
“Nymfe” har været en svært grafisk udgivelse at komme igennem for en anmelder af Generation X. Fra startern brænder det i brystet: Hvorfor tager Hans sig ikke bare sammen? Hvorfor udviser han ikke mere mådehold og selvdisciplin? Hvorfor har han ikke blik for, hvad hans handlinger har af konsekvenser, inden han sætter gang i de ungdommelige eskapader?
Hans ramler hovedkuls ind i Mason (Cobolt, 2026)
Men måske “Nymfe” netop kan være et vindue for en generation af forældre, der i her i 2020erne ser en ny generation af unge springe ud. Som studenter. Som voksne. Som sig selv?
For en Aalborgensisk tegneserieanmelder og -entusiast er det et kærkomment krydderi, at “Nymfe” det meste af tiden foregår i Aalborg. Tegnene på Aalborg er blandt andet Katedralskolen, Varehuset Salling, café Tusindfryd i Kattesundet (hvor denne anmelder næsten er vokset op). Kunsten og Budolfi Kirke. Alle de steder, hvor denne anmelder dagligt går tur med hunden. Så der er noget hjemligt over “Nymfe”, samtidig med at der er noget ganske fremmed over den.
Netop denne blanding af hjemligt og fremmed er en ganske glimrende rosa cocktail.
“Nymfe” virke på en måde meget realistisk, og der er helt sikkert meget levet liv bag både de festlige, tragiske og mere masochistiske øjeblikke, som “Nymfe” skildrer. Men vigtigst af alt er slutningen. Som i virkeligheden ikke er nogen slutning. Men meget bogstaveligt en livsbekræftende begyndelse.
I folkemunde er håbets farve grøn. Måske lysegrønt. Men med Nico Ravn og Cecilie Ravns “Nymfe” er håbet måske rosa? Uansat farven er “Nymfe” i hvert fald en påmindelse om, at bare fordi nye generationer med nye bogstaver dukker op, så er sex ’n drugs ’n Rock ’n Roll noget, der binder generationer sammen. Også selvom der helt sikkert er forskellige måder at være ung på, på tværs af generationer.
192 sider, hæftet
DKK 229,95
https://cobolt.dk/shop/nymfe-998p.html
Comments
Post a Comment