I Danmark er der udgivet 13 album med Clifton. Macherot skrev og tegnede kun de første tre historier, som udkom samlet i “Tre sager for Clifton” (Carlsen Comics, 1983). Men på dansk udkom “Sagen om Wilkinson” (1978) og Tyven, der lo” (1978), som Bob de Groot og Turk (alias Philippe Liégois) skrev og tegnede.
Clifton er en tegneseriekarakter, der både er morsom og seriøs. Der er hele tiden humor på spil, selv når Clifton befinder sig for enden af et fjendtligt pistolløb.
Det andet album i anden serie “Syv dage til at dø” bliver Clifton offer for Systemets logik. En analytiker ved MI6 (undskyld, MI5 selvfølgelig) kommer til at give computeren informationer, der gør Clifton til et mål. Pointen er, at selvom efterretningstjenesten er “the Good guys”, så er den samtidig også en reel modstander. Agentlivet er ikke let. Det er hård at være agent. Det er måske lidt friere at være detektiv.
Miss Partridge er Cliftons husholderske. Hun er både effektiv og morsom, og passer godt på Clifton i residensen i Puddington. Ikke altid på en måde, som Clifton synes er morsom. Men hun mener vel, og har et blik for detaljer, som flere gange hjælper Clifton med sit amatørdetektivarbejde.
Betjent Mathias Englebert Odon Walter Strawberry er en anden genkommende figur. En gadebetjent, der gør en dyd ud at følge lovens bogstav som en anden Clouseau (ham med Den Lyserøde Panter). Strawberry er ikke for klog, hvad Clifton flere gange fortæller den skæggede Bobby.
Clifton bliver tilkaldet og viklet ind i sager om kidnapning, familieskandaler, angreb på sheiker, og skattejagter. Der er også sager om højforræderi, men Clifton kommer altid ud på den anden side med styr på sagerne.
Clifton er ingen Agent 327 (Martin Lodewijk, der netop er genudgivet på dansk i fornemme hardback samlinger). Humoren er ikke ekstrem nok. Han er heller ingen Agent Nulnuldut aka San-Antonio (Dart & Desclez).Stregen er for “barnagtig”. Clifton er heller ikke nogen Harry Dickson (Vanderhaeghe & Zanon) eller Hipp Fynn (Berthet, Rivière, Bocquet), for der er han for britisk og ikke-politisk. Og James Bond er jo primært en filmagent, selvom 007 også kom i tegneseriestribeformat. Clifton er med andre ord sin egen.
Og Clifton er underholdende. Det er næsten som et følge et tidligt afsnit af tv-serien Columbo. Eller en smule Agatha Christie. Det går helt stille og roligt. Og så er dialogen mellem Clifton og med-detektiver, miss Partridge, MI5 cheferne og ikke mindst umulige medarbejdere i både agenthvervet og mekanikerbranchen næsten på højde med Kaptajn Haddocks måde at skælde ud på. Dog med mere takt, og meget mindre whiskey.
Tak til forlaget ShadowZone https://shadowzone.dk/ for at genudgive sagerne med Clifton.
Comments
Post a Comment