Tegneseriesuperhelte har en særlig plads i min interesse for comix. Jeg er vokset op med den to-delte tegneserieverden, hvor de amerikanske superhelte hæfter stod på den en side, og på den anden side stod alle “bande dessinée” albumene med Asterix, Lucky Luke og Tintin og mange, mange flere. Seriøse superhelte og finurlige figurer. Men på trods af denne forskel, ja mellem USA og Europa (måske mere præcist Benelux landene), så har tegneserier været kilde til mange film. Det har været en ganske profitabel forretningsmodel at dykke ned i de mange figurer, narrativer og univers, som tegneserierne giver adgang. Men en gang imellem, går det den anden vej. At en film om en superhelt bliver til en tegneserie.
Universal Pictures
I 1990 ville den horror inspirerede fliminstruktør Sam Raimi den idé at ære 1930ernes horror film. Men han ville gøre det ved at smelte genrerne for horrorfilm og superheltefilm sammen. Men Raimi fik nej fra rettighedshaverne. Nej til Batman. Og nej til The Shadow, forløberen til Batman og mange andre velkendte superhelte fra Golden Age galleriet. Men det slog ikke Raimis skaberkraft ned: Jeg laver bare min egen superhelt!
Filmen “Darkman” fik premiere den 23. november i 1990, hvor jeg så den første gang. Det var en tidlig julegave. Jeg var bjergtaget af en meget anderledes superhelt. Batman var en traumatiseret helt, der balancerer sine følelser (for hævn) og forståelse (for teknologi og retfærdighed). Men Batman har kontrollen. Det har Darkman ikke. Darkman er i sine følelsers vold, og har ikke nogen butler til at minde sig om, at der var en tid før traument.
Videnskabsmanden Peyton Westlake (Liam Neeson) arbejder på at udvikle en syntetisk hud, der kan hjælpe brandofre med at få deres gamle udseende tilbage. Westlakes kæreste Julie Hastings (Frances McDormand) kender ikke rigtigt til kampen for at opnå den videnskabelige bestræbelse. Men kæresten finder ud af noget andet, der er vigtigt. Nemlig at entreprenøren Louis Strack Jr. (Colin Friels) begår forbrydelser for at realisere sin drøm om en super bydel. Eller måske et monument over egen narcissistiske storhedsforestillinger. Strack Jr skal have “ryddet op” i det kvarter, hvor Westlake udfører sine eksperimenter, og han hyrer gangsteren Robert G. Durant (Larry Drake) til at løse den opgave.
Universal: Westlake & Darkman
Det bliver voldsomt. Durant og håndlangere efterlader en syreskade Westlake til en kæmpe eksplosion. Men Westlake overlever. Forfærdeligt forbrændt. Men i live til at kunne blive genstand for et lægeligt eksperiment. Ikke med hud, men med smerte.
Julie begraver i stor sorg Westlake. Hun ved ikke, at liget i kisten ikke er Westlake. Og herfra udfolder sig et intenst narrativ. Westlake bygger et nyt laboratorium op af stumper, og fortsætter sine forsøg med at skabe kunstig hud. Han håber på at få sit liv tilbage. Men på grund af lægernes eksperiment, er Westlake et andet menneske. Uden at kunne føle smerte, er Westlake i sine følelsers vold med massive bølger af adrenalin, der gør ham overmenneskelig stærk.
Det ender, og det ender voldsomt. Men enden er samtidig en ny begyndelse. Westlake redder kæresten. Julie lærer sandheden at kende. Publikum ser masser af forbrydere bliver krydset af håndlangerlisten. Men hvad med Durant? Og hvordan kan en person, som kan imitere alle, og som ikke er bange eller kan føle smerte, komme videre. Slutscenen er episk: I am everyone. I am no one. Everywhere. Nowhere. Call me .. Darkman.
Universal
Der er siden Raimis 1990er Darkman blevet produceret to yderligere film i franchisen: Darkman II: The Return of Durant (1995), og Darkman III: Die Darkman Die (1996). De var ikke helt så gode af den simple grund, at det er svært at følge op på noget særligt unikt.
Universal
Når vi taler om superhelte og tegneserier, så taler vi også om muligheden for remedieringer. Fra film til tegneserie, til computerspil, til madkasser, til legetøj og så videre. Marvel Comics Group valgte at udgive en tegneserieudgave af Darkman filmen. Og det er vist ikke nogen hån imod nogen at kalde disse tre hæfter var forfærdelige.
Marvel Comics Group
Det er sådan, at remedieringer altid indebærer forandringer i måde, historien fortælles på. Der er noget der bliver udeladt, og undertiden er der noget, der bliver lagt til. Men Marvels tegneserieudgave af Raimis Darkman er en katastrofe.
Marvel Comics Group
Der er sekvenser, der er omskrevet. Det giver mening, at et yngre publikum ikke skulle udsættes for den grad af horror, som Raimi skildrede med filmen. Men for karakterne er tegneserieformen ødelæggende for karakteren. Men som dokumentation for et genialt og anderledes superhelte indslag, er det okay.
Marvel Comics Group
Da tegneserien blev voksen i Den Mørke Tid (eng. Dark Age fra 1980-2000) førte det også et par nye Darkman udgivelser, som fangede noget af den horror intensitet, som Raimi inviterede os med inden for i 1990. Men spørgsmålet er: Hvor er du, Darkman?
Vi har ledt allesteder og ingensteder. Spurgt alle og ingen. Måske MCU er kommet til det punkt, hvor det kulørte univers af Captain America, Iron Man, Spider-Man og Thor bliver presset ud på siden og bliver noget mørkere. Der er i hvert fald godt med "dark" over Sam Raimis "Doctor Strange In The Multiverse of Madness" (Raimi, 2022). Bogen er åbnet! Eller bladet er vendt!
Kilder:
Comments
Post a Comment