Superbrødre og super supermarkedsmarkedsføring

I 1968 kunne børn, unge og andre med interesse for tegnefilm se Bruno Bozzettos “Vip, Mio Fratello Superuomo”. På dansk “Super-Vip og Mini-Vip”. Det er en fantastisk tegnefilm om superhelte med et gevaldigt glimt i øjet. Og så er det også en entydig kritik af massesamfundet, det ensomme massemenneske og industrialisering af ånden. Eller hvordan vores behov og ønsker ikke er vores egne, men nogle vi er blevet manipuleret til at opfatte som vores egne behov og ønsker.

Nu er animation jo ikke tegneserier eller comix, men fordi det handler om tegnede superhelte, får Bozzettos lille perle plads her i ComixCraft.

Ur-Vip, selvfølgelig en drage

Der har altid været Vips i verden fortæller Bozzetto. Vip-slægten har siden tidernes morgen levet for at forsvare de svage mod tidens undertrykkere. Men de har også levet for at formere sig. Og derfor definerer det også en Vip, at han (bemærk den tidstypiske kristne betragtning) finder en superkvinde, og så bliver de gift og fører slægten videre.

Battle-Vip og frue

Men i det seneste led af Vip-slægten gifter Kamp-Vip (“Battle-Vip”) sig ikke med en superkvinde, men med en kvinde fra et supermarked. Om det er et bevidst brud med traditionen, eller det er fordi Kamp-Vip ikke er særlig kløgtig, og misforstår skiltet “Supermarket” er usagt. Men uanset om Kamp-Vip er mønsterbryder eller mindre kløgtig (mere muskler end hjerne), så får handlingen den konsekvens, at Vip-slægten får to grene. En super gren, og en ikke-super gren.

Mini-Vip og Super-Vip, say no more!

Mini-Vip har det selvfølgelig ikke godt af at stå i skyggen af sin store super-bror. Men heldigvis er Super-Vip en rigtig bror. Han forsøger at hjælpe ved at henvise Mini-Vip til psykiatrien. Men psykiaterne kan ikke hjælpe, og Bozzettos fremstilling af psykiaterne er måske meget sigende: Vi stiller vores diagnoser, vi lytter ikke! Psykiaterne foreslår dog, at Mini-Vip slapper af og finder ro på et krydstogt. Livet på dette krydstogtskib fremstiller Bozzetto som et samfund af dekadente bedsteborgere, som ikke kan rumme andre end sig selv. Krydstogtskibet synker dog ikke som i andre beretninger. Mini-Vip flygter fra skibet, fordi han ikke har lyst til at synke den stang dynamit, som skibets vært beder ham om at sluge. BUM. Mini-Vip flygter fra borde, men er fortabt på oceanet. Heldigvis bliver han reddet af en udklædt løvinde. Løvinden giver Mini-Vip kunstigt åndedræt, og voila, et styk ikke-helt-så-superhelt reddet.

Lisa the Lioness og Mini-Vip efter flugten fra krydstogtskibet

Lisa og Mini-Vip ankommer til en ø, og tror, at nu er de reddet. Men på øen sker der forfærdelige ting. På øen har Happy Betty (the Super Super Market Queen) nemlig etableret sin højt industrialiserede base. En base der skal producere "brain missiles" - hjernemissiler - som skal give hende magt over forbrugerne i samfundet.

Happy Betty og papegøjen Konfusius

Bozzetto har lavet en vidunderlig skildring af, hvordan en industrialiseret videnskab betragter mennesket. Et næsten fuldt automatiseret og ikke tænkende væsen, hvor rutiner og procedurer har fået hjernen til at skrumpe ind til ingenting. Og det taler jo ikke godt for menneskets potentiale, så derfor har en tilfangetagen og meget excentrisk videnskabsmand udviklet en bølge, som kan transmittere "gode bølger" til de automatiserede mennesker. Resultatet vil være et utopia, hvor alle hjælper alle, og sammen stræber efter harmoni.

Det moderne industrialiserede og automatiserede menneske

(en lille mand, skaldet med briller og masser at tics).

Den idé er Happy Betty ikke begejstret for. I stedet har hun rekonstrueret videnskabsmandens teknologi - hjernemissilet og bølgen - til en manipulationsmaskine: Køb hos Happy Betty! Den idé præsenterer Happy Betty for en række cigarrygende investorer. Men de vil ikke bare punge ud, for ikke alle mennesker er lige så enfoldige og svage, som dem, videnskabsmanden præsenterer. Og Happy Betty indvilliger i at fange et supervæsen som testsubjekt, der så skal vise, at selv overmennesker kan blive påvirket af hjernemissilet og hjernebølgen.

Hjernemissilet med det søgende øje

Investorerne skal selvfølgelig se hele produktionen, og en del af den minutiøst planlagte produktion af kontrolraketter er horden af orientalsk udseende "collaborators". Særligt udviklede arbejdere med 8 fingre på hver hånd, og ingen selvstændig mening om noget. Alle behov er på bedste Moderne Tider-vis blevet automatiseret og substitueret.

Hjertet af Happy Bettys industrianlæg:

Horder af 8-fingrede kollaboratørerne

Happy Betty imponerer investorerne med hele det industrielle show, som hun har fået etableret. Og det er så smart, at der ikke bruges brændstof, som gør bases synlig. Det er hundrede, tusindvis af "collaborators", der driver både maskiner og raketter med deres små "rugbrødsmotorer".

Chief Sly, Bettys spionchef får problemer med Super-Vip

Midt i det hele opdager Happy Betty, hendes håndlangere og investorerne, at Mini-Vip har lyttet med. Og herfra går der 60-action i det, med masser af glimt i øjet. Der er masser af sjove scener, hvor parrene Mini-Vip/Nervustrella (som Mini-Vip befrier fra en celle i Happy Bettys base), og Super-Vip/Lisa enten tager super-hånd om skurkene eller selv bliver udfordret eller lukket inde i et kinesisk bankbokssystem.

Nervustrata (Nervustrella) og Mini-Vip i 7. himmel - 

godt nok ikke selv-flyvende som Super-Vip og Lise, men godt nok!

Det hele ender, som det skulle i 1960-erne: Godt for vores helte (de finder hver deres vej til den 7. Himmel sammen med pigerne), og godt for seeren, der er blevet præsenteret for, at superhelte også er mennesker, og at markedet har slette hensigter.

Det hele virker gammelt, og det er det jo også. Men det er sjovt, også fordi Bozzetto tager sig tid til at fortælle historien. Og der er noget med animationsformen, der bare får smilet frem. Og så skal musikken også nævnes, for den leverer både hygge og uhygge.

Se den engelske version her (men den italienske er altså bedre):
https://youtu.be/yPDdUqTqCyA