I 1978 udgav DC tegneserien “Superman vs. Wonder Woman” skrevet af Gerry Conway og tegnet af José Luis Garcia Lopez og Dan Adkins. Af en eller anden grund står denne superhelte tegneserie skarpt i min midaldrende hukommelse. Jeg læste ikke den amerikanske udgave. I Nordjylland havde vi godt nok Læsehesten (senere Comix Express), men uden at forklejne Hesten, så er den ikke Fantask. Men hos Hesten fik jeg fingrene i Supersolo nummer 3 fra 1981. Den danske oversættelse lyder på den let reviderede forside “Superman, Wonder Woman og ATOMBOMBEN”. Konflikten mellem Superman og Wonder Woman bliver lidt nedtonet, for det handler om A-bomben.
Historien er relativt simpel. Vi er midt i Anden Verdenskrig. Superman bekæmper japanske kamikazefly styret af “lommeregnere”, Wonder Woman nedkæmper skaldede nazistiske selvmordsbombere. Midt imellem krigshandlingerne foregår der masser af spionaktivitet. Wonder Woman forpurrer en bortførelse af intet mindre end den gråhårede Albert Einstein.
Men så går det galt. Diana finder ud af, at USA er igang med at udvikle et frygtindgydende våben. Superman forsvarer jo altid The Star Spangled Nation, og selvom Superman i god tro tror på de amerikanske frihedsidealer, så er det gode på vej ned af en meget mørk vej. Og det kan den fredselskende Diana fra Paradisøen (Themyscira) ikke acceptere. Det kan godt være, at Diana har kæmpet side ved side med Clark, men nok er nok. Mændenes hysteriske magtbegær skal stoppes.
Og så melder skurkene deres ankomst. Fra Nazityskland den frygtelige Baron Blitzkrieg, der gennem operationer og eksperimenter er blevet den fysiske manifestation på overmennesket. Fra den orientalske side af aksemagterne melder den høflige men frygtindgydende samurai Sumo sin ankomst. Sumo er også overmenneskelig, og har gennem disciplin og urter kræfter, der overrasker selv Baronen. Formidable forfærdelige forbrydere, og måske derfor kan jeg huske netop denne superheltetegneserie.
Superman og Wonder Woman er så betænksomme over konsekvenserne af deres ideologiske konflikt - Superman for en US-styret verdensfred, Wonder Woman for en verden for alle mennesker - at de tager et smut til månen. I løbet af deres hårdhændede kamp, opdager superheltene, at der er ballade på jorden. Og de finder ud af, at der på månen har været en civilisation, som gik til grunde på grund af en nuklear ulykke. Superman begynder at tænke sig om.
Alt imens på Jorden. Baronen og Sumo har sat sig for at stjæle de to dele, der er nødvendige for at armere verdens eneste ultimative våben. Det lykkes for både Sumo og Baronen, men Wonder Woman og Superman er lige i hælene på dem. Det bliver hverken Diana eller Clark, der besejrer de to overmænd. Det sørger Baronen og Sumo for selv, for man kan naturligvis ikke stole på banditter, selv ikke banditter, der er overmenneskelige. Og det ender, som så ofte før, med et Big Bang. Og epilogen er krystal klar: Kan heltene stole på de menneskelige politikere, der nu har fået en Pandoras æske?
Der er mange lighedspunkter mellem denne udgave af Wonder Woman og den, som blev portrætteret i Patty Jekins og Zack Snyders live action udgave “Wonder Woman” fra 2017. Og Gal Gadot er et spitting image af Conways og Lopez’ version fra 1978.
Der er måske ikke meget kønskamp i “Superman vs. Wonder Woman”, og dog. For selvom der er rigtigt mange mænd i den tegneserie, så kommer fornuftens stemme fra en kvinde. Det er måske ikke kønskamp på samme diversive måde, som vi ser det idag (kvindelig Thor, sort Captain America, homoseksuelle helte, og ikke mindst farverige spandex kostumer). Men lidt har også ret.
Comments
Post a Comment