Barelli - en glemt klassiker fra Studio Hergé dukker op

Bob de Moor: Den mystiske monsieur Barelli (1951/2020)

Anmeldelse: XXXXXX

Den anerkendte og ekstremt populære skuespiller Georges Barelli har netop afsluttet premieren på ”Købmanden i Venedig” ved det belgiske teater ”Teater Regnard”. Skuespilleren Barelli flygter fra de entusiastiske og nærgående fans, berømmelsens bitre frugt. Det er ikke let, men det lykkes Barelli at komme i flyerskjul. I sin garderobe får han hjælp af påklædersken Mimi til at aflægge kostumet. Mens Barelli fjerner paryk og skæg, siger han: ”Jeg håber en dag at kunne opleve et rigtigt eventyr! Ikke bare på scenen, men i virkeligheden! Og herfra begynder Barellis eventyr.

Barelli drømmer sig til rigtige eventyr, ikke sceneeventyr.

Bob de Moor & Forlaget E-Voke (2020)

Barellis ven, journalisten Randor, kommer på besøg. Randor beder Barellli om en tjeneste, ven til ven: Tag til Bouget for at dække en testflyvning af det atomdrevne vidunder XYZ1. Barelli savner eventyr, og siger derfor ja. Og Barelli får brug for sine skuespiller evner, for han skal dække testflyvningn udklædt som Randor.

Barelli og Randor som et par Dupont'er, og den forvirrede Nestor (som butleren jo hedder i Tintin).

Bob de Moor & Forlaget E-Voke (2020)

Hele historien om det eksperimentelle atomdrevne fly XYZ1 bliver starten på det eventyr, som Barelli drømte om. Han bliver viklet ind i en sag om sabotage, om spionage, om undergravende virksomhed, og ikke mindst byger af kugler og andre farer. Selvfølgelig klarer Barelli sig igennem farer og forviklinger, og denne historie om ”Den mystiske monsieur Barelli” ender med en festlig skål i en hospitalsstue.

Barelli er skrevet og tegnet af den belgiske tegneserieskaber Bob de Moor (1925-1992), som i 1950erne og 1960erne gjorde sit til at underholde både det belgiske og det europæiske publikum af tegneserielæsere. Bob de Moor er måske ikke særligt kendt blandt tegneserielæsere i seniorkategorien. Men læsere af Tintin har uden at vide det, kunne nyde Bob de Moors bidrag til ”Den Klare Ligne” og hele stilen og arven efter Hergé. De Moor spillede nemlig en særlig rolle i udarbejdelsen og færdiggørelsen af dobbeltudgivelsen af Tintin eventyret ”Månen tur-retur” (Casterman, 1953).

I 1975 og 1976 udkom der i Danmark to Barelli albums på forlaget Interpresse: ”Den vrede Buddha” og ”Bomber til søs”. Det var en tid, hvor antallet af solgte tegneseriealbums var højt, og derfor var konkurrencen også hård. Hvilke brands skulle forlag som Interpresse og Carlsens If satse på. Om det var denne redaktionelle linje, der førte til, at der kun blev udgivet 2 ud af 8 Barelli’s eventyr, kan der kun gisnes om. Men det er i hvert fald glædeligt, at forlaget E-voke med udgivelse af alle de otte album gør det muligt at få ”hele historien” om skuespilleren og eventyreren Barelli.

 Det er ikke rimeligt at sammenligne Barelli med Tintin. Men det er tydligt, at der er flere sekvenser, hvor de Moor tydeligt har hentet inspiration til, hvad Barelli skulle opleve. Ikke mindst alle ”slapstick” episoderne, hvor enten helten eller skurkene falder på halen. Som en lille kuriositet ser vi i dette album journalisten Randor og skuespilleren Barelli side om side, begge klædt som Randor. Et tvillingepar, med hat? Hvor kender vi det fra, hvis vi har blikket rettet mod Bruxelles?

Barelli som tyrefægter i et kendt Studio Hergé slapstick moment.

Bob de Moor & Forlaget E-Voke (2020)

Selvom Bob de Moor’s tegnestil i dette første eventyr ikke er imponerende, så er det en lille perle. I dagens ”comix-culture” er oprindelseshistorier både vigtige og interessante for både publikum og fans. Ikke så meget fordi det handler om at finde ud af, hvor karakterne kommer fra, og hvilke begivenheder har ført dem til at være det, de er nu. Oprindelseshistorier giver både publikum og fans mulighed for selv at fortolke, og selv at tillægge de kulørte karakterer betydning. På den måde giver oprindelseshistorier publikum og fans mulighed for selv at skabe.

Selvom Bob de Moor’s tegnstil, slapstick humor, det relativt nemt gennemskuelige plot og den forventede afslutning, peger i retning af noget trivielt, så er nyudgivelserne af Barelli’s evetyr på forlaget E-voke noget, som tegneserieseniorer kan glæde sig over og se frem til. De danske tegneserielæsere var i 1970erne og 1980erne heldige med, at alle eller næsten alle eventyrerne med den hollandske karakter Gammelpot (Thom Roep, Piet Winj) blev udgivet. Det blev Barelli ikke, og derfor er det, næsten, jomfrueligt tegneserieterræn, som læserne vil møde. Det kan godt være, at mødet vil krydret med en god portion nostalgi (tegneserier fra ”da far var knægt”) og sentimentalitet (dengang var alt meget mere simpelt). Men det ændrer ikke noget ved den vakte nysgerrighed: Hvor kom Barelli egentligt fra, og hvad skete der, inden han dukkede op med de to albums midt i 1970erne?

I disse ”binge” tider er der dog én anke: Når Barelli albumene er væsentligt kortere end normale udgivelser, og de ligger på lager, hvorfor skal vi så vente så lang tid, inden vi kan få det hele samlet, i to flotte fire-albums udgivelser? Svaret giver helt sikkert sig selv. Men forventningens glæde til at udrede trådene om Barelli’s eventyr bliver ikke mindre.

 

Bob de Moor: Barelli 1. Den Mystiske Monsieur Barelli. Forlaget E-voke. 32 sider, DKR 159.

https://e-voke.dk/

*Anmeldelse sendt til Nordjyske Stiftstidende primo august, men ikke bragt.