Velkommen til ComixCraft




ComixCraft er et forsøg på at skabe større bevidsthed om tegneserier og grafiske romaner i Nordjylland, ved at fokusere på regionale og nationale tegneserietegnere, forfattere og farvelæggere.

ComixCraft har siden 2017 været tænkt som et selvstændigt segment på litteraturfestivalen OrdKraft, som plejer at blive gennemført i Nordkraft kulturcentret, Aalborg i april.

ComixCraft er et ikke-kommercielt initiativ, men en del af mit arbejde med konceptet handler om at søge fondsmidler og trykkestøtte.

ComixCraft er hverken et forlag eller en butik.

ComixCraft blev præsenteret som initiativ på et møde i AAU Videngruppen Interaktive Digitale Medier i 2017.

ComixCraft er "moralsk" støttet af Folkeuniversitetet i Aalborg med det mål at få yngre og seniorer til at mødes omkring mediet.

ComixCraft handler ikke kun om de trykte udgivelser, selvom der nostalgisk holdes fast ved tegneseriealbummet.

ComixCraft handler også om webcomics, motions comics, digital comics og animation.

ComixCraft er Tem Frank Andersen (http://tem-frank-andersen.blogspot.com). Jeg har siden 2016 være tilknyttet freelance til Nordjyske Stiftstidendes kulturredaktion #comixinnordjyske.

ComixCraft har en Facebook side, hvor nyheder og andre comix relevante information postes: https://www.facebook.com/ComixCraft-109953633973570/

Hav det rigtig godt, og husk: A comic a day, keeps the boredom at bay!

NB: Alle illustrationer på dette website følger Loven om citation. I anmeldelser er både tegneserieskaber, udgivelse og forlag nævnt direkte.

* Billedet er fra privat samling.

Comments