Master of Kung Fu - ikke noget tegneseriehold

Tegneserieelskere af boomergenerationen husker helt sikkert den altid kampberedte Kung Fu mester Shang Chi. Kung Fu karakteren blev første gang præsenteret i Special Marvel Edition nummer 15 i december 1973. Her i Danmark fik vi først mulighed for at følge Shang Chi vej mod indre fred og i kamp mod sin onde fader, Fu Manchu, i 1975.

Kung Fu mesteren Shang Chi i flyvespark

1970erne var en tid med masser af bevægelser, og masser af orientalsk inspiration. Og selvfølgelig har Kung Fu mesteren og film- og tv-skuespilleren Bruce Lee haft afgørende indflydelse på, at Kung-Fu magasinet blev udgivet i Danmark.

Shang Chi klar til kamp mod sin 
fars dødbringende håndlangere

Kung-Fu magasinet blev slugt af skoledrenge, og flere af dem fandt også vej til de nye kampsportsklubber (judo, jiu jitsu, karate, taekwondo), som blev etableret i perioden. i Danmark. I disse klubber, eller dojos, blev "hemmelige" teknikker lært gennem disciplin instrueret af en sensei, en mester. Hvor meget "åndelighed" og reel filosofi, der var i den første bølge af orientalsk kampsport i Danmark. Men der var masser af passion, og det er der fortsat. Måske derfor ser vi både Bruce Lee og Shang Chi poppe op i aktuelle serier og kommende film.

Shang Chi i kampposition til at lade overmagten
føle sine vrede næver

Kung-Fu magasinet kan findes antikvarisk, men mon ikke der er et stærkt forlag, som laver nogle af de her flotte samlealbum, med masser af baggrundsmateriale. Måske Marvel Morten (Søndergaard) og Kim (Helt) kunne presse på for det.

Det var forlaget Marvel, der introducerede Shang Chi og dermed kampsporten som selvstændig genre. Flere figurer fulgte med: Tigerens Sønner, Den Hvide Tiger, Iron Fist. DC forlaget forsøgte også at følge med. Med Rummets Helte (Legion of Super-Heroes) kom Karate Kid (Val Armorr, og ikke Daniel Rousso), og måske den noget mere uheldige Judomaster.

Shang Chi og Ying-Yang
(Savage Fists of Kung Fu, Marvel 1975)

I tidens comix univers er kampsport med hele tiden. Dæmonen er uovertruffen i nærkamp, og sammen med den Sorte Enke, lever "håndens vej" videre blandt superkræfter og teknologiske våben.
 

Comments